Djappes Jubii

Jeg har i dag, den 23. april 2008 måtte sige farvel til min højtelskede Jubii - hun er sovet stille ind - død af stivkrampe.

Det hele startede i lørdags den 19. april da jeg stillede hende i en BHP-3. Jeg opdagede lørdag morgen, at hun havde kastet al sin mad fra fredag aften op, det lå i hundegården. Hun virkede dog frisk og fræk nok, men på sporet var hun noget mere sløv end hun plejede - havde lidt problemer i knækkene og småhostede hele sporet igennem.

Denne hosten fortsatte, men stadig virkede hun frisk. Da vi skulle ind i lydighed omkring kl. 13.30 var begge hendes øre knækket og hendes øjne var ikke helt åbne. Hun lavede en utrolig flot lydighed og også gruppe C var fint, så jeg troede blot det var en allergisk reaktion.

Søndag så hun stadig mærkelig ud i hovedet - knækører, korte mundvige og rynker i hele hovedet, men stadig frisk - hun rendte rundt og legede med sin bold, så hendes adfærd var ikke anderledes end den plejer, dog ville hun ikke spise. Mandag morgen valgte Jan at køre til dyrlæge - hvor diagnose lød på stivkrampe. Hun kom straks i behandling med antibiotika, der skulle slå bakterien ihjel, men allerede mandag eftermiddag var hendes tilstand forværret, og hun var blevet stiv i musklerne. Hun kunne ikke spise og drikke og var meget meget stiv når hun skulle bevæge sig. Når hun gik lidt rundt hang slimen ud af munden på hende, og man kunne tydeligt se, at hun havde ondt. Hun fik en ny omfang antibiotika tirsdag, og onsdag blev hun lagt i drop. På vej hjem fra dyrlægen fik hun et krampeanfald og sov derefter stille ind.

Hun blev begravet hjemme på vores egen træningsplads, hvor hun nød at være.

Det er frygteligt, at skulle sige farvel til den bedste hund jeg har haft i hele mit liv - hun var så fuld af livsglæde og jeg havde glædet mig til at konkurrere med hende for hun havde allerede vist, at hun havde potentialet - på mandag ville Jubii være blevet 3 år.

Tak til Jan, Mai-Britt og Bille for den støtte I har givet mig de sidste par dage.